Nordcypern langer ud efter USA for delvis at ophæve en våbenembargo mod den græske del af øen.
Den amerikanske udenrigsminister Mike Pompeo informerede tidligere den græskcypriotiske præsident Nicos Anastasiades om at USA delvist ville ophæve embargoen mod den sydlige del af Cypern, og de to parter har drøftet en “uddybning” af deres sikkerhedsrelationer.
Ifølge en erklæring fra Nordcyperns præsident Mustafa Akincis kontor, har Akinci telefonisk meddelt USA’s ambassadør i Nicosia, Judith Gail Garber, at beslutningen “ikke er et skridt i den rigtige retning”.
I telefonsamtalen, som Garber tog initiativ til, påpegede Akinci, at beslutningen ikke tilskynder den græske del til at nå frem til en omfattende løsning for Cypern, og at den ikke fremmer fred. Tværtimod vil den opmuntre den græske side til at blive væk fra forhandlingsbordet.
Opfordrer til dialog
Akinci understregede behovet for at undlade at bidrage til yderligere oprustning i Cypern og det østlige Middelhav, men i stedet at fremme dialog og forsoning.
Nordcyperns premierminister Ersin Tatar understregede i en erklæring, at ophævelse af embargoen kun vil bidrage til at optrappe konflikten og hjælpe USA med at “tjene penge”.
Ifølge Tatar kommer beslutningen på et tidspunkt, hvor flere græske provokationer har fundet sted i regionen. Den er ikke passende for et permanent medlem af FNs Sikkerhedsråd, mente han.
“Jeg fordømmer USA og opfordrer landet til straks at rette denne fejl,” sagde han.
Nordcyperns udenrigsminister Kudret Özersay fordømte ligeledes den amerikanske beslutning.
“I vores region har vi set mange forkerte beslutninger, der har været uretfærdige, og som kun har støttet den ene side af konflikten. Denne sidste amerikanske beslutning om våbenembargoen er blot en af dem, men den vil ikke afskrække os fra at kæmpe for vores rettigheder og interesser i regionen,” sagde han i en kommentar.
USA’s beslutning kommer på et tidspunkt med øgede spændinger i området mellem Tyrkiet og flere af landene omkring det østlige Middelhav.
Mislykkede forhandlinger
Efter den tvungne opdeling af Cypern i 1963, gennemført af græskcyprioter, led de tyrkiske cyprioter under en voldelig etnisk kampagne. Et kup i 1974 skulle indlemme Cypern i Grækenland, men
Ankara greb ind som garant, og i 1983 blev den tyrkiske republik Nordcypern dannet.
I flere årtier har der været forhandlinger for at løse konflikten, men uden resultat. Den seneste runde, der havde deltagelse af Tyrkiet, Grækenland og Storbritannien, sluttede i Schweiz i 2017.
En fredsplan fra 2004 af daværende generalsekretær for FN Kofi Annan blev sendt til folkeafstemning på begge sider af øen. Den blev accepteret af de tyrkiske cyprioter, men afvist af græskcyprioterne.
FNs generalsekretær Antonio Guterres har for nylig sagt i en rapport, at der synes at være behov for “nye ideer” til at løse konflikten.
