Traditionen tro standsede det daglige liv kl. 9.05 lokal tid, og sirener lød over hele landet for at markere det nøjagtige øjeblik, da Atatürk sov ind i en alder af 57 år. Millioner af tyrkere holdt to minutters stilhed.
Atatürk blev født i 1881 i den græske by Thessaloniki, der dengang var en del af det osmanniske rige. Hans militære uddannelse startede i 1893, da han blev indskrevet i en militærskole i sin fødeby. Foruden militære færdigheder lærte Atatürk også fransk. Han fortsatte sin militære uddannelse i Istanbul og dimitterede som løjtnant i 1902. På grund af sin ekstraordinære dygtighed avancerede Atatürk hurtigt og blev stabskaptajn i 1905.
Året 1911 markerede et væsentligt punkt i Atatürks liv, da han kæmpede mod italienerne i Tripoli og vandt en afgørende sejr. Han var også med i Balkan-krigene, der brød ud i 1912, og spillede som major en væsentlig rolle i generobringen af provinserne Dimetoka og Edirne.
Succes i slaget ved Dardanellerne
Atatürk var militærattaché i Sophia i 1914, da første verdenskrig brød ud. Alliancerne indsatte soldater på Gallipoli-halvøen, og slaget ved Dardanelles (Canakkale) startede. I et brev til overkommandoen bad Atatürk om lov til at deltage i slaget og blive fritaget for sin pligt i Sophia. Her skabte han og de tyrkiske soldater historie med deres brave modstand. Atatürks ordre til sine soldater klinger stadig i alle tyrkers hjerter: “Jeg beordrer jer ikke til at angribe, jeg beordrer jer til at dø!”
Hans stjerne fortsatte med at stige, mens han gjorde tjeneste i den nordvestlige Edirne-provins og den sydøstlige Diyarbakir-provins i 1916. Samme år blev han udnævnt til generalmajor. Han kæmpede også i et vellykket slag mod den britiske hær i Damaskus i 1918.
Vejen til uafhængighed
Efter de allieredes besættelse af Istanbul i 1919 rejste Atatürk til den nordlige Samsun-provins med den 9. hær, og det kom til at ændre både hans eget liv og Tyrkiets. Han mente, at befrielsen af landet fra besættelsesmagterne kun kunne ske gennem folks vilje, og han indkaldte to kongresser, i provinserne Sivas og Erzurum, hvor kampen for uafhængighed og landets fremtid blev drøftet. Den 23. april 1920 blev Tyrkiets nationalforsamling oprettet, og Atatürk blev valgt som regeringschef og parlamentsformand, hvilket gjorde det muligt for ham at vedtage de love, der var nødvendige for at overvinde besættelsesstyrkerne.
Slaget om Tyrkiets uafhængighed startede allerede i maj 1919. Under Atatürks ledelse vandt den tyrkiske hær mange kampe – herunder det 1. og 2. slag ved Inonu, Sakarya – indtil Lausanne-traktaten blev undertegnet den 24. juli 1923. Sejrene på slagmarken førte til tyrkisk uafhængighed, og Republikken Tyrkiet blev udråbt den 29. oktober 1923. Atatürk blev republikkens første præsident indtil 10. november 1938, hvor han døde i Istanbul.
