I denne uge afholdt Fenerbahce en underskrivelsesceremoni for Istanbul-klubbens nye stjerne for at fejre klubbens nye fund.
Mesut Özil, 32, fortalte medierne, at det var en drøm for ham at spille for den tyrkiske Super Lig klub og takkede alle i klubben. Han tilføjede, at han har støttet Fenerbahce siden han var dreng. Han sagde også at historisk set var den nigerianske spiller Jay-Jay Okocha en af hans yndlingsspillere og i den nuværende trup roste han den græske midtbanespiller Dimitris Pelkas.
Özil understregede, at hans mål ikke kun er at gøre en god figur i Super Lig, men også at repræsentere Fenerbahce i Europa på den bedst mulige måde. Han vil bære nummer 67 på trøjen.
Fenerbahce skal betale Özil i alt 9 millioner euro i løbet af kontrakten på 3½ år foruden en transfersum på 550.000 euro.
Vil aldrig spille mere i Tyskland
Adspurgt om han havde planer om at vende tilbage til det tyske landshold, sagde Özil, der er tysk født, men med tyrkiske rødder: “Jeg ønsker det tyske landshold held og lykke, men vil aldrig spille for dem igen.” Özil var med på banen, da Tyskland vandt verdensmesterskabet i 2014 i Brasilien Ved VM i Rusland i 2018 leverede Tyskland en ringe præstation, og både holdet og Özil blev udsat for kritik, og i 2018 forlod han landsholdet og begrundede sin beslutning med “racisme og respektløshed”. Han sagde også, at han ikke vil tilbage til Bundesligaen, hvor han startede sin karriere.
I løbet af karriere har Özil spillet for Tysklands Schalke 04 og Werder Bremen, Spaniens Real Madrid, og Englands Arsenal. Han var med da Real Madrid vandt en La Liga titel, en Pokal, og en spansk Super Cup. Han spillede også en afgørende rolle hos Arsenal, der snuppede fire FA Cup trofæer og nåede UEFA Europa League-finalen på blot seks år.